Fritidsjob hos Lagkagehuset

Butiksassistent – Lagkagehuset Bredballe – Under 18 år

Er du smilende og udadvendt og trives du med at være omkring gode kollegaer? Så er du måske vores nye ungarbejder i Lagkagehuset. Som ungarbejder er du en del af salgsteamet i butikken og du tager del i en travl arbejdsdag med vekslende opgaver.

Du kan blive ansat som ungarbejder, hvis du:

  • Er under 18 år
  • Har afsluttet 9. klasse

Du passer ind i jobbet, hvis du:

  • Har en fantastisk udstråling og energi
  • Har et smil som spreder glæde og smitter
  • Har en positiv indstilling, og altid er klar til at gå et ekstra stykke for både vores gæster og dine kollegaer
  • Kan lide at have travlt og trives i et sådanne miljø
  • Er omstillingsparat og altid klar på en ny udfordring
  • Er fleksibel med arbejdstider og altid er klar på at hjælpe dine kollegaer

Dine arbejdsopgaver er:

  • At give vores gæster en fantastisk oplevelse i form af personlig og ekstraordinær service
  • At være barista og brygge specialitetskaffe til vores gæster
  • At bidrage til renlighed og orden i butikken ud fra de gældende procedurer
  • Altid at holde dig opdateret på diverse nyheder og digitale træninger via vores medarbejder app LUNI.

Som ungarbejder vil du typisk have 1-2 vagter om ugen. Det kan være vagter i hverdagene om eftermiddagen eller i weekenderne i tidsrummet ca. fra kl. 7.00 om morgenen til ca. kl. 19 om aftenen. I ferier og perioder med helligdage, vil der måske være mulighed for, at du kan arbejde mere.

Hvis du bliver ansat i Lagkagehuset, bliver du en del af en arbejdsplads som har sine rødder tilbage i 2008, hvor de to bagere, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, slog sine forretninger sammen. Målet var at give danskerne kvalitetsprodukter, som er bagt med kærlighed og forankret i stolte, danske bagetraditioner. Vi har i dag et stærkt koncept kendetegnet ved det gode brød, den unikke smagsoplevelse og ikke mindst vores smilende, hjælpsomme og dygtige medarbejdere.

Vi vokser stadig, og derfor er der gode muligheder for at du kan udvikle dig her både fagligt og personligt. Vi mener at alle vores medarbejdere har ’ret til at lære’ og derfor træner vi vores nye kollegaer gennem praktisk træning. Du vil blandt andet få en baristauddannelse, som en del af dit træningsforløb.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

VIGTIGT inden du ansøger
Vi vil anbefale, at du tager et kig på denne side, hvor vi har samlet en række oplysninger, der forbereder dig bedst muligt på at sende din ansøgning!

Ansøg