Kort beskrivelse af virksomheden
Onkel og Tante er en privat daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi prioriterer udelivet højt, så vi er ude det meste af tiden. Vi er på ture ud af huset, leger på vores meget store legeplads og passer vores dyr, som er får, geder, høns, kaniner, grise og kat. Vi spiser bålmad hver fredag og har et meget tæt forældresamarbejde. Vi har bl.a. fredagsmorgenmad for alle søskende og forældre hver fredag.

Hvad eleven kan forvente af praktikken
Eleven kan få et indblik i arbejdet som enten pædagog, ergoterapeut eller som ernæringsassistent indenfor normalområdet, alt efter hvor elevens interesse er. Eleven vil deltage i alle de daglige opgaver sammen med en mentor.
Som pædagog vil det være det daglige arbejde med børnene, planlægning af aktiviteter og evaluering af dagens arbejde.
Som ergoterapeut arbejdes der særligt med børns motoriske og sansemotoriske udvikling. Ofte vil der være træning med børn med særlige udfordringer.
Som ernæringsassistent vil man være med til at sammensætte kosten til den kommende periode, samt lave mad og bestille varer. Børnene spiser både morgenmad, frugt, frokost, eftermiddagsmad og sen eftermiddagsmad hos Onkel og Tante.
Ansøg